Jeg er Cathrine Yde, selvstændig fotograf og indehaver af Yde Media samt campervan-rejsende med base på den vilde og smukke danske vestkyst.

Min rejseblog Cat Yde udspringer af min passion for fotografi, natur og livet på farten i min campervan. Jeg har base i Klitmøller i Thy, hvor jeg bor sammen med min mand, Morten.

De sidste 15 år har vi rejst gennem Europa i autocamper, og vanlife er med tiden blevet en livsstil. Vores hjem er altid med os, og vores hund er en naturlig del af alle vores rejser.

Det er snart syv år siden, jeg sidst fløj. I dag vælger jeg langsommere rejser med mindre stress og friheden til at arbejde fra min campervan.

Camperlivet er ikke bare en drøm, det er den måde, jeg har valgt at leve mit liv på.

Når arbejde og passion mødes

Jeg er selvstændig fotograf og ejer af Yde Media. Mit arbejde udspringer af min passion for sport, natur og rejser og min lyst til at fortælle historier gennem billeder.

Naturen er ofte min arbejdsplads, og mine rejser er gerne en kombination af professionelt arbejde og personlig interesse. Jeg finder inspiration i nye steder, møder og oplevelser, og jeg motiveres af at udforske verden og indfange de øjeblikke, der gør indtryk.

For mig hænger passion og professionalisme naturligt sammen. Jeg brænder for det, jeg laver, men fotografi er først og fremmest mit fag og mit levebrød.

Læs om Cat Yde & Yde Media

Autocamper på kystvejen mellem Klitmøller og Hanstholm, Cold Hawaii Thy.

Eventyr i baghaven

Nogle gange er de største eventyr dem, der venter lige uden for døren. Mit hjem bevæger sig med mig, og pludselig er “baghaven” ikke længere et fast sted, den er lige rundt om hjørnet