Oplev vintercamping i Dolomitterne, camping Sass Dlacia

Camping Sass Dlacia, Alta Badia, Dolomitterne

Denne vinter fik jeg endelig mulighed for at bo på Camping Sass Dlacia midt i hjertet af Dolomitterne, et sted, der længe havde stået højt på min liste over overnatnings steder i Dolomitterne. Jeg havde især set frem til at opleve netop denne campingplads, fordi naturen altid er en afgørende faktor for mig, når jeg vælger, hvor jeg skal bo. Jeg søger konstant efter naturnære og unikke steder, langt væk fra overfyldte pladser og støjende omgivelser.

Camping Sass Dlacia har de de fineste små hytter med den smukkeste udsigt til naturen.
Jeg ankom i min camper til Camping Sass Dlacia i Dolomitterne og fandt en helt fantastisk plads med udsigt til de charmerende små hytter. Stemningen var hyggelig og fredfyldt, og helt perfekt til at fordybe sig i de naturskønne omgivelser.

Campingpladsen ligger smukt omgivet af høje træer og åbne landskaber, hvilket skaber en sjælden følelse af ro, privatliv og nærhed til naturen. Her kan man virkelig trække vejret dybt og mærke stilheden i hjertet af Dolomitterne.

Opholdet på Camping Sass Dlacia blev endnu en påmindelse om, hvorfor jeg elsker camping i Dolomitterne og at finde steder, hvor naturen får lov til at fylde det hele.

Spaområdet byder på en traditionel finsk sauna, en biosauna, et dampbad og et afslapningsrum, hvor man virkelig kan finde ro. Derudover er der en smuk udendørs have, hvor man kan koble helt af og lade op efter en dag i naturen.

Langrend lige ved siden af campingpladsen

Højt over det dramatiske bjergpas Passo Falzarego kan du tage den ikoniske Lagazuoi-kabelbane. Kabelbanen løfter dig op til toppen af Lagazuoi i 2.732 meters højde, hvor du bliver mødt af en af de mest spektakulære panoramaudsigter i Dolomitterne.

Fra toppen starter den berømte 7,5 kilometer lange Armentarola-nedfart – en af de smukkeste skiruter i området. Turen fører dig hele vejen ned i dalen, lige ved siden af campingpladsen

Cathrine Yde

Hi, I’m Cathrine Korsgaard Yde.

I’m a professional sports and action photographer who loves movement and capturing dynamic moments. I also value quiet time to recharge and let my mind wander in nature.

I often explore nature from our van during the off-season, away from the crowds and noise. That balance between action and stillness is where I find my inspiration.

https://www.Yde-Media.com
Previous
Previous

Langrend i Fischleintal Sexten, Dolomitterne.